Ligesom den skrevne journalistik vil man i en analyse af TV-nyheder fokusere på følgende punkter:
- Hvem er modtager og afsender?
- Hvad er udsendelsen hensigt (at oplyse, underholde, provokere, informere)?
- Hvordan er sproget?
- Hvilke nyhedskriterier fokuseres der på?
- Hvordan er historien vinklet?
- Hvordan vil du vurdere nyhedsudsendelsens dækning af historien?
- Kan man sammenligne andre mediers dækning af samme historie (artikler, reklamer osv.)
De journalistiske genrer, i har mødt indtil nu, er som sagt bygget op af en bestemt struktur (eks. nyhedsartiklen) og følger et bestemt layout. Ligeledes følger TV-Avisen et bestemt mønster. I det levende billede taler man bare ikke om skrivemodeller og layout men om dramaturgi. Dramaturgi betyder helt konkret opbygningen og udformningen af en filmatisering. Derfor vil der i en analyse af TV-nyheder indgå følgende punkter:
- Hvordan er udsendelsen opbygget? (jingle, nyhedsteaser, nyhedsoplæsning, nyhedsindslag, reportager, baggrundshistorie, ekspertinterview, vowpop (interview med alm. mennesker)studieinterview, kortnyt, sport, vejrudsigt)
- Hvordan er sammensætningen af indslag? Hvilke kommer først/sidst og hvorfor?
- Hvilken klipning benyttes der? (oftest kontinuitetsklipning)
- Benyttes der voice over?
- Hvilken type interview benyttes? (sagsinterview: emnet i fokus, personinterview: personen i fokus, partsinterview: flere parter høres i sagen, ekspertinterview, dybdegående interview, voxpop (den alm. dansker interviewes)
- Hvordan er nyhedsflowet? (er der en god rytme?)
Journalistik 