Den gode skriveproces

En dårlig skriveproces starter ofte med, at man vil det hele på én gang, eller at man ikke aner, hvor man skal tage fat. Når du skriver i journalistiske genrer kan man følge denne skriveproces:

  1. Ideudvikling (Hvad er mit emne? Er jeg i den nyheds- eller opinionsjournalistiske genre? Hvem er min læser? Hvilken vinkel skal der være på emnet? Lav evt. et mindmap eller hurtigskrivning) OBS: allerede i denne fase skal du være helt skarp på, hvad din vinkel er. Du skal holde dig til én rød tråd og ikke bevæge dig i mange forskellige retninger!
  2. Research (Find baggrundsmateriale på nettet, fra egne erfaring, i bøger, igennem interviews osv.)
  3. Formgivning (overvej hvordan teksten skal bygges op. Er der nogle bestemte skrivemodeller, jeg kan benytte. Se skrivemodeller)
  4. Formulering (man pågbegynder skriveprocessen. I denne fase skal du huske at skrive enkelt. Skriv med sanserne og brug billedsprog. Skriv gode rubrikker, som kan fange læserens interesse.
  5. Redigering (læs teksten igennem igen. Overvej opbygningen, genren, sprogbruget, stavefejl)
  6. Layout (Følger du de layoutmæssige krav der er til en artikel? Se layout)

image_previewHUSK! 80 % af skriveprocessen foregår i research- og forberedelsesfasen. Kun 20 % handler reelt om at skrive teksten! Derfor……. lav et grundigt forarbejde!

Hav ovenstående skriveproces i baghovedet, når du/I arbejder med de følgende opgaver!