Kommentarer står næsten altid på debatsiderne i avisen. Her står de sammen med læserbrevene. I forhold til læserbreve er kommentarer som regel noget længere, og de kan være forsynet med en illustration. Desuden er afsenderens uddannelse og stilling ofte anført, idet det er vigtigt at have information om afsenderens baggrund for at udtale sig. De er ofte skrevet af fagfolk eller af professionelle debattører.
I en kommentar forholder man sig til et aktuelt emne ved at gennemgå, analysere og vurdere emnet. Forudsætningen for kommentareren er, at den skal vide, hvad den taler om, indeholde gode argumenter og have en stærk mening.
Det er vigtigt at forstå, at en kommentar ikke bare handler om dine personlige holdninger. Det centrale er, at man kan begrunde holdningerne ud fra ens faglighed. Man skal altså ikke bare skrive “jeg kan godt lide BZ’er” men i stedet skrive “BZ-bevægelsen er en interessant ungdomskultur, fordi den skaber et stærkt sammenhold.”
En kommentar indeholder en kort emnepræsentation, en påstand samt en række argumenter, som skal påvise påstandens gyldighed.
Læs en kommentar her.
Huskeregler for kommentaren
- Den indeholder en kort gennemgang af problemfeltet og dernæst en diskussion af et aktuelt emne med faglige briller.
- Husk, det centrale er ikke dine personlige holdninger, men dine fagligt begrundede holdninger.
- Man skal kunne adskille ens egne holdninger fra andre personers holdninger
- Er ofte struktureret ud fra kommodemodellen
- Kommentaren vil sætte noget på plads
- Kommentarens mission er at gøre læseren klogere og afklare noget der rører sig i tiden.
Opgave –
Læs dette debatindlæg skrevet af en 9. klasse elev, Jonas Vibsig Berding. Du skal nu skrive en kommentar til debatindlægget. Hav nedenstående spørgsmål in mente, når du skriver kommentaren:
- Hvad er skribentens overordnede påstand?
- Hvilke holdninger kommer han frem med?
- Holder argumentationen?
- Hvordan kan jeg argumentere for/imod hans holdninger?
Journalistik 